1. – 3. Johannes

Apostlen Johannes skrev alle tre breve i slutningen af sit liv,  hvor han sad som en velrespekteret gammel kirkeleder. På trods af at ingen af brevene har en underskrift fra Johannes. Og at det andet og trejde brev kun har en reference til en gammel mand som forfatter. Så er de færreste bibeloversætter i tvivl om forfatteren, grundet af at sproget og formuleringerne minder meget om både evangeliet og åbenbaringsbogen.

Alle tre breve beskæftiger sig med vranglærde, fra teologisk forståelses til praktisk applikation. Verden havde ændret sig markant på dette tidspunkt, Jerusalem og templet var væk. Og nu begyndte kirken at tolke filosofernes tanker ind i troen. Den gamle træder derfor i karakter. Han er sandhedens stemme i en kirke der tager verden til sig. Efterskriftet til Johannes 21, lader os vide at kirken forventede at Johannes ikke skulle dø, men at Jesus ville komme før. Hvordan på virker det den autoritet han taler med?

Når du læser brevene. Så vær først og fremmest opmærksom på hvad teksten taler til dig om, i den situation du befinder dig i. Bibelen er altid relevant for den der læser den med en sind der rækker ud efter Gud.

Nogle af nøgleversene i brevene er 1. Johannes 5:12 “De, der har Sønnen, har livet, men de, der ikke har Sønnen, har heller ikke livetog 2. Johannes 1:6 “Hvordan viser vi så kærlighed? Det gør vi ved at følge hans befaling. Og hans befaling er, at vi skal leve i kærligheden, sådan som vi har hørt det fra begyndelsen.”
Prøv sideløbende med at du læser, at holde et lille register over hvordan Johannes beskriver og forholde sig til

De der har Sønnen (Den sande lærde)
De der ikke har Sønnen (Den falske lærde)

I alle tre breve understreger Johannes vigtigheden af at

Leve i kærlighed

Hvem er Kristus ifølge Johannes beskrivelse?

Social Share Buttons and Icons powered by Ultimatelysocial